Donation af legeme til forskning og undervisning

Kort tid efter du er flyttet ind i din nye lejlighed, dumper et uanmeldt brev ned i din postkasse med det offentlige som afsender. Du åbner brevet, ventetiden er slut - dit nye sundhedskort, ledsaget af det røde afkrydsningsskema, som opfordrer dig til at tage stilling til organdonation, er endelig ankommet.

Efter at have tjekket at alle informationerne på sundhedskortet er korrekte, nærlæser du det røde afkrydsningsskema, men konkluderer, at tanken om at dine rester skal fortsætte sin gang på jorden, når du engang skal herfra, virker, ja, mildest talt – forkert. Ud med det gamle sundhedskort og ned i pungen med det nye. Det røde afkrydsningsskema – det får lige lov at ligge lidt.

De følgende dage passerer du køkkenbordet, som en del af dine daglige rutiner, mens du skuler til det efterladte afkrydsningsskema, og må efter en del betænkningstid konstatere, at du ikke har vænnet dig til tanken om, at dine organer skal fortsætte sin gang på jorden. Dog har betænkningstiden ikke været forgæves. Den har ladet dig formulere en anden tanke, som har ligget og trillet rundt bagerst i hovedet, men nu har slået rod – hvordan kan jeg hjælpe mine medmennesker, uden at jeg ligefrem skal lade en del af mig selv leve videre, i et andet menneske?

Med Sundhedsstyrelsens systematiske fokus på organdonation, i gennem den direkte kontakt til borgerne vha. det røde afkrydsningsskema, er det vanskeligt ikke at have stiftet bekendtskab med ideen om at give sine organer væk, men erfaringerne er ofte begrænsede, når det kommer til spørgsmålet om donation af hele legemet til forskning og undervisning.

Det er nemt at forstå, at det enkelte menneske kan blive hjulpet til at leve et sundt og langt liv, hvis man vælger at benytte det røde afkrydsningsskema, og lade sig registrere som organdoner, men et legeme doneret til videnskaben kan gøre mere end dette, og har et større fokus, som er bredere funderet og med en anden tidshorisont, der rækker længere end levetiden for den enkelte.

Fra donation til viden

En af samfundets fineste opgaver er at indsamle viden og videregive denne viden til kommende generationer. Brugen af legemer doneret til forskning og undervisning fokuserer på dette ved at undervise kommende læger, skabe ny forskning og udvikle nye behandlingsmetoder.

"Hvis vi ikke havde kunnet obducere, ville lægevidenskaben stadigvæk befinde sig på stenalderstadie.", Prof. Bondo (fiktiv karakter – Lars von Triers ’Riget’)

Som en del af anatomiundervisningen, på de lægefaglige uddannelser, på Københavns Universitet, deltager alle kommende læger og tandlæger i et dissektionskursus. På kurset opnår de studerende uvurderlig erfaring og indsigt i den menneskelige anatomi, der simpelthen ikke kunne lade sig gøre, hvis ikke folk var villige til at donere deres krop til videnskaben. Og det er ifølge Prof. Jørgen Tranum-Jensen, chef for donationsordningen på Københavns Universitet, vigtigt, at de studerende får lov til at prøve kræfter på rigtige kroppe, inden det for alvor går løs, for som han siger: ”Vi er ikke helt ens indeni”. At vi ikke er helt ens indeni, kaldes variationer. En variation kan være en simpel ting som en mindre muskel, der ’mangler’, til nervebaner, som ikke løber på ’almindelig vis’, over i forskellige størrelser af diverse organer, og særligt fedtmængden omkring disse, kan variere meget. Samlet set er anatomiundervisningen og dissektionskurset med til at skabe de kommende læger og tandlægers forståelse for, hvordan kroppen rent faktisk er skruet sammen. Og som Prof. Annemarie Brüel, overordnet ansvarlig for donationsordningen på Aarhus Universitet, udtaler:

”En lærebog skal mere forstås som et atlas, der giver et overbliksbillede, men virkeligheden kan ofte se anderledes ud. Der er mange variationer i menneskelige kroppe, og den virkelighed kan man ikke forberede de studerende på, uden først at have prøvet kræfter på donerede legemer.”

Et andet godt eksempel for hvorfor donationerne er så vigtige, er videreuddannelse af lægefagligt personale. Prof. Annemarie Brüel mener, at specielt kirurgerne nyder godt af donationerne.

”Når kirurger kan øve sig på donerede legemer, så giver det en større ro, fordi der er tid til at stoppe op og tale om tingene. Hvis man, som et eksempel, skal udføre en knæoperation, så kan variationen i knæet godt veksle lidt fra person til person, hvorfor det er vigtigt at have set flere forskellige typer af knæ, inden man skal udføre operationer på levende, så man kan få lagt de helt rigtige snit.”

Og når det kommer til at lægge det helt rigtige snit, har en lægestuderende, Signe Wisbech Vange, på Københavns Universitet, under Prof. Jørgen Tranum-Jensen, skrevet et speciale om lige netop dette. Her i landet udføres der årligt ca. 2500 - 3000 rekonstruktioner af forreste korsbånd. Når et korsbånd rekonstrueres ’høstes’ en sene fra baglåret, og denne proces er behæftet med en vis risiko. I 70% af tilfældene er den med til at give patienten varige skader, på nerver i området. I et forsøg på at imødekomme problemet høstede en erfaren kirurg 20 sener, doneret til Københavns Universitet. Den studerende dissekerede efterfølgende meget omhyggeligt baglårene og knæregionen for at kortlægge skaderne, og ganske rigtigt – statistikken stemte overens med forsøget – da omkring 70 % havde større eller mindre skader. Resultatet af specialet er en videnskabelig artikel, som er med til at kortlægge, hvordan snittene skal lægges for at minimere omfanget af fremtidige skader.

Det er dog ikke kun på det uddannelsesmæssige område, at man er bedre stillet, når man modtager en donation af et legeme - også forskningen nyder godt heraf. Aarhus universitet deltager i øjeblikket i et grundforskningsprojekt omhandlende udfældning af proteiner i hornhinder. Projektet forventes at kunne hjælpe lægevidenskaben i fremtiden med at udvikle bedre behandlingsmetoder inden for øjensygdomme.

Samlet set hjælper donation af hele legemer til at avancere forskningen, uddanne kommende læger og videreuddanne kirurger. Der må aldrig herske nogen tvivl om nytteværdien af organdonation, fordi når et menneske får et nyt organ, får det menneske muligheden for at fortsætte et forhåbentligt langt og godt liv. Men donation af hele legemer til vidensaben kan, som allerede nævnt, gøre noget andet end dette. Sådanne donationer kan potentielt set hjælpe mage flere mennesker, hvorfor man heller ikke må undervurdere arbejdet heraf. Optræning og videreuddannelse af lægestaben, udvikling af nye behandlingsmetoder og forskning er vigtige brikker i det danske samfund, som hjælper til at vi kan leve længere og bedre, når vi er i live. Fortsatte donationer af hele legemer til videnskaben er vigtige, fordi uden dem er lægevidenskaben, og dermed alle andre, ringere stillet. Og som Prof. Jørgen Tranum-Jensen også udtaler, ”Hvis ikke læger kan menneskets anatomi, så er der ingen, der kan.”

Fakta om donation af legeme til videnskaben – det praktiske:

For at kunne donere sit legeme til videnskaben skal man være fyldt 18 år og være myndig. Det er noget man skal gøre, mens man stadigvæk er i live, da ens pårørende ikke er bemyndiget til det, fordi det er et selvvalg. Hvis man overvejer at donere sit legeme, er det værd at vide, at legemet skal være instituttet i hænde inden for fire dage. Ellers vil de naturlige nedbrydningsprocesser i reglen være kommet for langt og donationen vil ikke længere være brugbar. Derfor er det vigtigt, at man informerer sine pårørende om sit valg, så de kan reagere hurtigt. Jo før donationen sker efter dødsfaldet, jo bedre, fordi som Prof. Jørgen Tranum-Jensen siger ”Værdien af donationen er større og større, jo før legemet kommer instituttet i hænde”. Man er selvfølgelig stadigvæk i stand til at holde en afskedsceremoni, inden for den afsatte tid. De fleste donationer vil blive frigivet relativt hurtigt, men i nogle tilfælde kan der gå op til to år.

"De levendes lov kræver at vi spørger først. De dødes lov er at yde. Det maner til respekt.", Professor Bondo (fiktiv karakter – Lars von Triers ’Riget’)

Rent praktisk udfylder man en testamentarisk erklæring. Denne fås ved at benytte et af de nedenstående links til institutterne på universiteterne, der håndterer donationsordningerne. Bor man øst for Storebælt, er det Panuminstituttet, som står for det. Bor man på Fyn, er det Odense Universitetshospital, og i Jylland er det Aarhus Universitet.

Donation af legemer:

Syddansk Universitet :
https://www.sdu.dk/donation

Københavns Universitet :
- https://icmm.ku.dk/donation/

Aarhus Universitet :
- http://biomed.au.dk/forskning/donationaf-legeme/

Ring til os få anbefalet en bedemand

Se hvem der synes godt om os

Alzheimersforeningen Børn, unge & sorg Hjerneskadeforeningen Parkinsonforeningen Danmarks lungeforening
Niels

Ring til os og få
anbefalet en bedemand

Fremragende