Guide: Sådan lukker du afdødes digitale profiler... Guide: Sådan lukker du afdødes digitale profiler...

Guide: Sådan lukker du afdødes digitale profiler og konti

Det kan for mange pårørende mildest talt virke uoverskueligt at finde ud af, hvad man skal stille op med afdødes digitale konti og profiler, især hvis den afdøde ikke selv har taget stilling til, hvad der skal ske med dem.

I så fald, skal man som pårørende selv vurdere, hvilket digital aftryk og eftermæle afdøde skal efterlade sig. Her er der mange der vælger at deaktivere eller lukke afdødes konti og profiler ned. Det kan dog være svært at finde frem til, hvordan man kan lukke afdødes forskellige konti og profiler, hvis ikke den afdøde har givet sine login-oplysninger videre. Derfor har vi forsøgt lave en guide nedenfor, så du hurtigt kan skabe dig et overblik over, hvad man skal gøre gennem de mest brugte medier.

Når du skal lukke afdødes konti

Hvis du som pårørende gerne vil deaktivere og slette den afdødes digitale konto eller profiler, skal du som udgangspunkt have kontakt til det firma, hvor kontoen er tilknyttet. De fleste firmaer har lavet en guide til, hvordan man lukker ens konto hos dem. Inden man går i gang, er det en god ide at have nogle dokumenter klar såsom en kopi af dødsattesten, dokumentation på din relation til afdøde, typisk gennem en skifteretserklæring, samt en kopi af billed-id på dig selv. Det gælder nemlig for alle firmaerne, at man skal kunne dokumentere dødsfaldet og verificere hvem, man som pårørende er. I flere tilfælde skal dokumentationen man sender afsted være på engelsk.

Sådan lukker du forskellige konti på de sociale medier

Facebook

På Facebook har man overordnet set to muligheder i forhold til den afdødes profil. Man kan vælge at lukke profilen eller man kan lave profilen om til et mindesmærke.

Hvis facebook-profilen skal lukkes, skal man anmode Facebook om det. Her skal der udfyldes en formular, og man skal vedhæfte gyldig dokumentation for dødsfaldet, såsom dødsattesten, men Facebook accepterer også andre former for dokumentation.

Luk Facebook-kontoen ved at trykke her

Hvis man derimod vil lave facebookprofilen om til et mindesmærke skal man også anmode om det. Ved at lave profilen om til et mindesmærke bevarer man profilen, mens man samtidig forhindrer andre i at logge på profilen og man undgår derfor i højere grad identitetstyveri. Der vil foran navnet på profilen stå, ”Til minde om”. Man kan dog kun administrere profilen, hvis man på forhånd er blevet gjort til eftermælekontakt af afdøde selv.

Gør Facebook profilen til et mindesmærke ved at trykke her

Twitter

Man kan også  anmode om at lukke en twitter profil. Dette kræver, at man udfylder en formular, hvorefter twitter vil kontakte dig på e-mail, omkring hvad du skal gøre. For endeligt at lukke profilen, kræver twitter en kopi af dødsattesten, en kopi af dit billed-id samt et underskrevet dokument, der redegør for hvem du er, og hvad dit forhold til afdøde er, som regel gennem en skifteretserklæring. Disse informationer skal sendes i et fysisk brev til Twitters adresse i Californien.

Luk afdødes Twitter-profil ved at trykke her

Instagram

På Instagram har man 2 muligheder. Man kan lave kontoen om til et mindesmærke eller lukke den. Du udfylder en formular, og her skal du tage stilling til, om afdødes profil skal slettes eller omdannes til et mindesmærke. Instagram kræver, at du sender et bevis på, at personen er død. Det kan være for eksempel være en dødsattest eller en nekrolog.

Mindesmærket kan ikke ændres, men andre kan sende billeder eller videoer ved hjælp af Instagram Direct til den afdøde persons profil. Profilen gemmes på Instagram, men den optræder ikke i søgninger.

Lav Instagram kontoen om til et mindesmærke ved at trykke her

Luk kontoen ved at trykke her 

LinkedIn

På LinkedIn skal man også anmode om at få lukket en konto. Her skal man udfylde en formular, hvor man enten skal linke til eller vedhæfte information om dødsfaldet, evt gennem en skifteretserklæring eller ved en dødsattest.

Luk LinkedIn konto ved at trykke her

Sådan lukker du e-mail konti

E-boks

E-boks lukker selv ned for adgang til kontoen. Man kan dog som pårørende få adgang til E-boks ved udfyldelsen af en formular med en kopi af dødsattesten, skifteretserklæring og en eventuel fuldmagt. Når der gives adgang til kontoen har pårørende fuld råderet over dokumenterne, der ligger derinde.

Få adgang til afdødes E-boks ved at trykke her

Google

Når man skal lukke afdødes google-konto, skal man anmode firmaet om det. Her skal man udfylde en formular og vedhæfte en kopi af dødsattesten samt en kopi af dit billed-id. Det er dog et krav fra google, at dokumentationen er på engelsk/oversat til engelsk.

Luk afdødes Google-konto ved at trykke her

Yahoo

Hos Yahoo skal man anmode om at få lukket kontoen. Man skal sende et brev, hvor man skriver hvad formålet med brevet er, og med afdødes Yahoo ID. Her er det også vigtigt at man forklarer hvem man er.

Forespørgslen kan du sende på e-mail eller i et brev. Den skal indeholde brugernavnet til kontoen, et bevis på, at du har ret til at få lukket kontoen (skifteretserklæring) og en kopi af dødsattesten.

Anmod om at lukke Yahoo kontoen ved at trykke her

Hotmail / outlook.com (Microsoft):

Bemærk: Dette er relevant hvis afdøde har en mail, der slutter med følgende: @outlook.com, @hotmail.com, @live.com, @windowslive.com eller @msn.com

Hvis man ikke gør noget aktivt omkring kontoen, så vil e-mail kontoens indhold i de fleste tilfælde blive slettet efter 9 måneder på grund af inaktivitet, og selve kontoen vil blive slettet efter yderligere 3 måneder. Det vil altså sige, at afdødes konto automatisk vil blive slettet efter et års inaktivitet, hvorefter der ikke er mulighed for at gendanne noget fra kontoen.

Hvis man derimod aktivt ønsker at lukke en microsoft konto, skal man sende en anmodning til firmaet. Her skal man opgive information om kontoen, bl.a. hvilken email det drejer sig om. Microsoft skal have dokumentation på dødsfaldet, samt dokumentation på dit samt dit forhold til afdøde. Dette kan typisk være gennem en dødsattest og/eller en skifteretserklæring. Slutteligt, skal man også vedlægge en kopi af dit billed-id.

Man har mulighed for at sende anmodningen til Microsoft på 3 måder, henholdsvis med brev, fax eller email.

Dette er et link, der uddyber anmodningen om lukning af microsoft kontoen:

De har dog fjernet deres mailadresse, så kontakt evt. microsoft for at få den. Vær opmærksom på at supporten er på engelsk.

Kontakt Microsoft i forbindelse med lukning af konto ved at trykke her

Sådan lukker du Dropbox

På Dropbox kan man anmode om at få lukket en konto. Du skal kunne dokumentere, at personen er afgået ved døden, og at du har ret til at tage hånd om arven, herunder også den digitale. Send derfor gerne en skifteretserklæring. Endvidere skal du også sende oplysninger om dig selv og en kopi af billed-id. Her skal man sende deres et brev til deres fysiske adresse i Californien.

Afdøde kan have installeret Dropbox på sin PC, tablet eller smartphone. På den måde kan du måske få adgang til billeder og dokumenter, der er gemt i Dropboxen, hvis du altså har adgang til telefonen, tabletten eller PC’en.

Anmod om at lukke afdødes Dropbox konto ved at trykke her

Læs også: Bliver jeg til et digitalt spøgelse, når jeg dør?

Ring og få anbefalet en godkendt bedemand

Spinner

Se hvem der synes godt om os

Alzheimersforeningen Børn, unge & sorg Hjerneskadeforeningen Parkinsonforeningen Danmarks lungeforening