Alternative begravelser

Alternative begravelser

Ferien giver de kreative begravelser lov til at blomstre. Mange præster landet over er gået på efterårsferie, så det er svært at afholde en begravelsesceremoni i en kirke. Vi oplever generelt, at pårørende er begyndt at bevæge sig væk fra kirkelige begravelser og finder andre alternativer.

 

Hvorfor er pårørende begyndt at tænke alternative veje ?

Generelt er danskerne begyndt at trække sig fra den danske folkekirke. Færre føler behovet for at have det religiøse i deres liv, viser Danmarks Statistik. Hvert år er der flere og flere, der melder sig ud af folkekirken, og dermed frasiger sig alt, der har med folkekirken at gøre. Det betyder, at andre begravelsesmetoder vokser frem og stiger i popularitet. Hvis du overvejer en begravelse uden gejstlig medvirken, kan du her få fire eksempler:

 

Askespredning:

En af de mest populære måder at begrave alternativt på er askespredning. Faktisk gør så mange brug af det, at det næsten er gået hen og blevet normalt. Til en askespredning samler du typisk den tætteste familie, hvor I kan sprede asken sammen. Der er nogle få regler for askespredning, som for eksempel, at man skal være 200 meter fra land, når asken spredes. Nogle vælger også at holde en anden form for ceremoni inden askespredningen, mens andre bruger askespredningen som den eneste ceremoni og siger endeligt farvel på den måde.

 

Skovbegravelse:

Endnu et alternativ til en begravelse uden kirkelig medvirken er en skovbegravelse. Mange pårørende kan godt lide tanken om, at den de har kært vokser i et med naturen. Urnen bliver nedsat for foden af et træ, hvor man hertil kan holde en ceremoni og sige ordentligt farvel, når urnen nedsættes. Det er dog ikke alle skove man kan nedsætte urner i, der er en skovlov, man lige skal være opmærksom på, inden man nedsætter urnen i en hvilken som helt skov.

 

Ceremoni på kapel:

En også hyppigt brugt metode at sige farvel til den man har kært på, er at afholde ceremoni på et kapel. Enten på hospitalets kapeller eller på andre kapeller. På kapellet kan man enten stå for en lille ceremoni selv eller hyre en ceremonileder ud, som ikke er en præst. Denne form for ceremoni behøves ingen gejstlig medvirken, efterfølgende vil urnen højst sandsynligt blive askespredt.

 

Bliv lavet om til en diamant:

Du kan også vælge at ære afdøde på en anderledes måde, nemlig at få deres aske lavet om til en diamant. Det kan dog ikke lade sig gøre inden for landets grænser, men det kan lade sig gøre i Schweiz. Her kan de presse asken sammen over en uge, så det bliver til en diamant. På den måde kan du lave afdøde om til et smykke, og bærer personen med dig overalt.

Ring og få anbefalet en godkendt bedemand

Phone71 71 11 00
Spinner

Se hvem der synes godt om os

Alzheimersforeningen Hjerneskadeforeningen Parkinsonforeningen Min Advokat