Spar tid og penge med SmartGuiden!

Guide menu

Papirarbejdet

Nogle mennesker overlader papirarbejdet til bedemanden, mens andre vælger selv at ordne det. Problemet med at gøre det selv, er dog at man risikerer at glemme noget, og så kan det gå grueligt galt. Hvis du vælger at lave papirarbejdet selv, anbefaler vi, at du taler med en af vores rådgivere, som kan vejlede dig i hvordan du kommer sikkert igennem processen.

I denne sektion giver vi dig et indblik i papirarbejdet. Helt overordnet skal du eller bedemanden:

  1. Fremskaffe en dødsattest
  2. Udfylde og sende en dødsanmeldelse
  3. Aflevere godkendelsesattest til begravelsesmyndigheden

Nedenfor kan du læse hvordan det hele foregår. Læs også vores undersøgelse af bedemændenes pris og kvalitet: Artikel: Høj kvalitet til en rimelig pris.

Ad 1. Dødsattest

Når en person dør, skal en læge tilse afdøde og udskrive en dødsattest. Lægen sender derpå dødsattesten til Sundhedsstyrelsen, der registrerer dødsfaldet i dødsårsagsregistret. Hvis dødsfaldet sker i udlandet, er det de lokale myndigheder i det pågældende land, der udfylder en dødsattest. Du skal bruge dødsattesten når du skal udfylde dødsanmeldelsen.

Død i udlandet, bopæl i Danmark

Er afdøde dansk statsborger skal du kontakte den danske ambassade eller konsulat, der kan give råd og vejledning i forbindelse med hjemtransport af kiste eller urne.

Hvis afdøde ikke skal kremeres inden hjemtransport, skal det pågældende lands myndigheder udstede et ligpas til afdøde. Ligpasset sikrer, at de sundhedsmæssige og administrative krav til at transportere afdøde er overholdt. Ligpas kræves ikke ved transport af:

  • aske til eller fra udlandet
  • lig inden for Danmarks Riges grænser

Hvis afdøde skal transporteres i en kiste, stilles der særlige krav til kistens udformning. Det gælder især, hvis transporten foregår med fly.

Hvis afdøde led af en smittefarlig sygdom på dødstidspunktet, skal han eller hun i nogle tilfælde balsameres inden transporten af hensyn til evt. smittefare. Ved transport fra Danmark til udlandet skal ligpas udstedes af embedslægeinstitution, i København af Stadslægen.

Død i Danmark, bopæl i udlandets

Havde afdøde ikke bopæl her i landet, er sognepræsten på dødsstedet begravelsesmyndighed. Derudover er der en række særlige forhold, som de pårørende skal være opmærksomme på:

  • Skal dødsboet behandles i Danmark eller udlandet.
  • Skal dødsboet behandles efter dansk lovgivning eller udenlandsk lovgivning.
  • Er der oprettet testamenter henholdsvis i Danmark og udlandet, og i hvilket omfang er disse gyldige.

I langt de fleste tilfælde hvor afdøde havde bopæl i udlandet, og hvor dødsboet er af en vis størrelse, vil det være hensigtsmæssigt at kontakte en dansk dødsboadvokat, der evt. i samarbejde med en lokal dødsboadvokat kan hjælpe dig gennem dødsbobehandlingen.

Ad 2. Dødsanmeldelse

På baggrund af dødsattesten skal du udfylde en dødsanmeldelse. Alle dødsfald skal anmeldes senest to hverdage efter et dødsfald. Uanset om du selv udfylder dødsanmeldelsen eller lader bedemanden om det, er det altid en god idé, at tale med en af vores rådgivere, som kan vejlede dig i forhold til din situation, og fortælle hvordan du gør selv kan udfylde dødsanmeldelsen.

Det er altid afdødes bopælssogn, der skal have anmeldelsen tilsendt, også selvom afdøde ikke skal begraves her. Blanketten sendes således til kirkekontoret eller sognepræsten i det sogn, som afdøde tilhørte - uanset om afdøde var medlem af folkekirken eller tilhørte et andet trossamfund. Find afdødes sogn her.

I anmeldelsen skal du bl.a. oplyse:

  1. Om afdøde skal begraves eller bisættes
  2. Om afdøde var medlem af folkekirken
  3. Om en præst skal medvirke ved en begravelse
  4. Dato og tid for begravelseshandlingen (mindehøjtidelighed)
  5. Hvor afdøde skal jordfæstes
  6. Afdødes statsborgerskab
Ad 1: Om afdøde skal begraves eller bisættelse

Ved begravelse forstås en jordfæstelse af kisten, mens en bisættelse foregår ved kremering (brænding) og efterfølgende urnenedsættelse. Loven tilsiger, at afdødes ønsker skal følges i videst muligt omfang, såfremt afdøde er fyldt 15 år. Hvis ikke afdøde har tilkendegivet, om vedkommende vil begraves eller kremeres, kan de nærmeste pårørende afgøre dette.

Jordfæstelse eller ligbrænding skal normalt ske senest 8 dage efter dødsfaldet (dødsdagen medregnet). Bestyrelsen for kirkegården eller krematoriet kan dog med tilslutning fra embedslægen tillade forlængelse af denne frist, når forholdene taler derfor.
Sundhedsstyrelsen finder, at de lokale begravelsesmyndigheder (kirken) kan forlænge fristen for jordfæstelse og ligbrænding fra 8 til 14 dage uden forelæggelse for embedslægerne i regionen, når de anførte forudsætninger er til stede. Ønskes udsættelse af begravelse eller ligbrænding udover 14 dage skal anmodningen altid forelægges embedslægerne i regionen.

Ad 2: Om afdøde var medlem af folkekirken

Medlemmer af folkekirken fremgår af kirkebøgerne og CPR-registret. Du kan kontakte sognepræsten eller kirkekontoret i afdødes bopælssogn for at få oplyst om afdøde var medlem af folkekirken.

Ad 3: Om en præst skal medvirke ved en begravelse

Hvis afdøde var medlem af folkekirken, medvirker en præst ved begravelsen eller bisættelsen, med mindre afdøde har givet udtryk for andet. Man taler om en kirkelig begravelse, når en præst medvirker, og en borgerlig begravelse, når der ikke medvirker en præst.

Ad 4: Dato, tidspunkt og sted for begravelseshandlingen (mindehøjtidelighed)

Afdøde har som udgangspunkt ret til kirkelig betjening i bopælssognet. Begravelseshandlingen kan dog foretages i et andet sogn end bopælssognet, såfremt afdøde havde særlig tilknytning til sognet. Det er sognepræsten i det pågældende sogn, der afgør, om afdøde kan få kirkelig betjening i sognet.

Dato og tid for begravelseshandlingen, aftales med sognepræsten i det sogn, hvor begravelseshandlingen skal foregå. Dette gøres før du sender blanketten.

Jordfæstelse eller ligbrænding skal normalt ske senest 8 dage efter dødsfaldet (dødsdagen medregnet). Bestyrelsen for kirkegården eller krematoriet kan dog med tilslutning fra embedslægen tillade forlængelse af denne frist, når forholdene taler derfor. Sundhedsstyrelsen finder, at de lokale begravelsesmyndigheder kan forlænge fristen for jordfæstelse og ligbrænding fra 8 til 14 dage uden forelæggelse for embedslægerne i regionen, når de anførte forudsætninger er til stede. Ønskes udsættelse af begravelse eller ligbrænding udover 14 dage skal anmodningen altid forelægges embedslægerne i regionen.

Ad 5: Hvor afdøde skal jordfæstes

I Danmark har afdøde, uanset trosretning, ret til at blive begravet eller bisat på kirkegårde i det sogn, hvor afdøde boede. Du kan finde dit sogn ved at klikke her. Det er imidlertid muligt at begrave eller bisætte afdøde i et andet sogn end bopælssognet. Dette kan ske, hvis afdøde havde særlig tilknytning til sognet. Det er kirkegårdsbestyrelsen i det sogn, hvor begravelsen eller bisættelsen ønskes foretaget, der beslutter om der er en særlig tilknytning til sognet.

Ved uenighed mellem de efterladte om valg af gravsted, kan spørgsmålet indbringes for skifteretten.

Ad 6: Afdødes statsborgerskab

Begravelsespladser på folkekirkens kirkegårde er først og fremmest beregnet for sognets beboere. Dog kan den enkelte krikegårdsbestyrelse godkende, at en udenlandsk statsborger bliver begravet på en kirkegård i det pågældende sogn. I de store kommuner er det ofte kommunen selv, som er kirkegårdsbestyrer, mens det i de mindre kommuner ofte er menighedsrådet. Hvis en udenlandsk statsborger skal begraves i Danmark, bør man kontakte pågældende kirkegårds kirkegårdsbestyrelse for at høre om mulighederne for at blive begravet.

Ad 3. Godkendelsesattest

Når begravelsesmyndigheden (kirkekontoret eller sognepræsten i det sogn afdøde tilhørte) modtager blanketten (anmeldelsen), giver den besked til folkeregistret, skifteretten og socialforvaltningen.
Når dødsanmeldelsen er registreret, bliver afdødes bankkonti, herunder fælleskonti, spærret. Der gives først adgang til disse konti når boet er udleveret af skifteretten, og du kan fremvise en skifteretsattest (læs mere i afsnittet Skifteretten). Er du efterlevende ægtefælle, skal du derfor sørge for, at din løn, pension eller andre indtægter ikke sættes ind på en spærret konto.
Når kirkekontoret har godkendt anmeldelsen, modtager du en godkendelsesattest. Først når godkendelsesattesten er afleveret til kirkegården eller krematoriet kan afdøde blive begravet eller brændt.

Begravelsesguiden.dk | Dodsannoncer.dk | Google