Spar tid og penge med SmartGuiden!

Sådan godkender vi bedemændene

Før at du som bedemand kan blive optaget i, og godkendt af, Begravelsesguiden, skal du som minimum leve op til en følgende kriterier:

  • Du har priser på din hjemmeside.
  • Du oplyser priser over telefon og e-mail.
  • Der er overensstemmelse mellem de oplyste priser.
  • Der er sammenhæng mellem prisoverslag og slutregning.
  • Du kører gratis ud til første samtale og tager kun betaling for kørsel, når enten kisten el. urnen skal transporteres.
  • Du oplyser priser på et konsistent grundlag
  • Du har en pris, der statistisk set ligger indenfor normalen.
  • Du er åben, venlig og imødekommende.
  • Du er rettidig, punktlig og grundig.
  • Du er fagligt kompetent.
  • Du holder, hvad du lover – også på din hjemmeside.
  • Du fremgår ikke på Google eller lignende med negativ omtale indenfor de seneste 2 år.
  • Du har som minimum en Trustpilot-score på 8,5, hvis du altså fremgår på Trustpilot.
  • Du modtager anmeldelser fra de pårørende, som bliver henvist til din forretning. Du skal mindst have en gennemsnitsscore på 5,5 ud af 6 i Begravelsesguidens rating-system.
  • Du og dine ansatte skal have en ren straffeattest.

Hos Begravelsesguiden anvender vi anerkendte statistiske modeller og værktøjer, for at sikre en konsistent vurdering af bedemændene - på et neutralt, sagligt og ensartet grundlag. Vores vurderinger er 360°, hvorfor vi indsalmer udtalelser fra dine kunder.

Når du har fået en sag, ringer vi efterfølgende de pårørende op for at sikre os, at de har haft en god oplevelse, og at de har været tilfredse med både din og vores service. Det betyder, at de roser vi modtager på dine vegne bliver formidlet videre og ligeledes giver det en unik mulighed for forbedring, hvis der skulle være noget, som de pårørende er mindre tilfredse med. På den måde er vi med til at sikre, at du fortsat udvikler din forretning og kvalitetsniveauet forbliver højt.

Det er meget vigtigt for os, at det ikke bliver dyrere for pårørende, at blive henvist via os. Derfor må der ikke forskelsbehandles mellem pårørende anbefalet via os, og andre pårørende. Alle skal have en fair pris og oplevelse.

For at finansiere det arbejde vi udfører, betaler du for de henvisninger, som du får via os.

Vores konsulenter tester dagligt bedemænd rundt omkring i landet, og vi ligger derfor inde med store mængder data på bedemænd i hele landet. Såfremt du er interesseret i at blive godkendt, er du velkommen til at kontakte vores testafdeling på kvalitet@begravelsesguiden.dk.

Begravelsesguiden.dk | Dodsannoncer.dk | Google