Om Begravelsesguiden

Med hjælp fra pårørende, der har sendt deres slutregning til os og bedømt deres oplevelse hos specifikke bedemand - har vi valgt at samarbejde med de bedemænd i landet som vi mener leverer den bedste service.

Er du som forbruger interesseret i at se, hvilke kriterier bedemændene bedømmes ud fra, er du velkommen til at læse mere her

Det er altid gratis at ringe ind og få rådgivning omkring valg af bedemand, juridisk eller økonomisk vejledning eller andet. Denne slags services vil altid være gratis for forbrugeren.

Begravelsesguiden.dk blev stiftet i 2012 med det formål at skabe bedre vilkår for pårørende, når de skal vælge bedemand. Idéen opstod i kølvandet på en dårlig oplevelse hos en bedemand, da Begravelsesguidens stifter skulle begrave sin lillebror. I familien var der enighed om, at bedemanden var ualmindeligt grov og usympatisk. Men hvad kan man gøre, når man har har købt sin billet og sat sig til rette i ”begravelses-bussen” og du sidder midt på ruten med en ubehagelig bedemanden som chauffør? Ikke ret meget. Så familien bed smerten i sig for en stund, indtil den dag, hvor bedemanden udleverede en urne med en anden person i. Her reagerede familien og henvendte sig til bedemanden. Bedemanden nægtede at tage ansvar for, hvad der var sket, og ville kun hjælpe med at rode bod på situationen, hvis han fik ekstra betaling. Godt en måned senere fandt urnenedsættelsen sted og regningen, som familien modtog, var ekstremt høj. Familien forsøgte at sammenligne regningen med priser hos andre bedemænd, men forgæves. Bedemændenes priser var ikke til at gennemskue.

Få måneder senere besluttede Begravelsesguidens stifter at indgå et samarbejde med en række landsdækkende hjælpeorganisationer samt en række bedemænd, som udmærkede sig ved særlig god service og fornuftige priser. På den måde kunne vi hjælpe andre pårørende bedre igennem begravelsesforløbet samtidig med, at de dygtige bedemænd kom frem i lyset. Ved brug af klassiske statistiske modeller og inspireret af SPC (statistisk proces kontrol) – et traditionelt værktøj til brug ved kvalitetskontrol - begyndte begravelsesguiden systematisk at måle bedemændene på pris og kvalitet.

Ring og få anbefalet en godkendt bedemand

Phone71 71 11 00
Spinner

Se hvem der synes godt om os

Alzheimersforeningen Hjerneskadeforeningen Parkinsonforeningen Min Advokat