Quick guide

Quick guiden består af 4 trin, som altid skal gennemføres, når der sker et dødsfald. På denne side beskriver vi alle 4 trin kort, men du kan læse mere på vores undersider, hvis du ønsker at gå i dybden med dem. Du kan enten udføre opgaverne selv eller lade en bedemand bistå i arbejdet.

    Begravelsens 4 trin

  1. Den første beslutning
  2. Papirarbejdet
  3. Begravelseshandlingen
  4. Valg af gravsted

1. Den første beslutning

I forbindelse med et dødsfald skal du ofte tage stilling til følgende spørgsmål:

  • Skal afdøde afhentes på dødsstedet?
  • Skal afdøde obduceres?
  • Skal afdøde donere organer?

Du kan læse mere om den første beslutning her.

2. Papirarbejdet

Find afdødes personlige papirer frem. Hvis du har valgt at bruge en bedemand, kan papirerne udleveres til denne. Hvis du ikke bruger en bedemand, skal du:

  1. Fremskaffe dødsattest
  2. Udfylde og sende dødsanmeldelsen til kirkekontoret og eventuelt vedlægge ægtefælles CPR-nr. - også selvom personen er gået bort
  3. Aflevere godkendelsesattest til begravelsesmyndigheden, når den er modtaget fra kirkekontoret.

Du kan læse mere om papirarbejdet her.

3. Begravelseshandlingen

Når dødsanmeldelsen er udfyldt og evt. allerede før godkendelsesattesten er modtaget, vil det være naturligt at:

  • Aftale et møde med en præst eller ceremonileder
  • Bestille kiste og/eller urne
  • Bestille dødsannonce ved at klikke her
  • Fastsætte dato for kremering og urnenedsættelse
  • Overflytte afdøde
  • Invitere til mindehøjtidelighed og/eller mindesamvær
  • Bestille blomster
  • Fremskaffe ligklæder
  • Evt. Skrive tale

Bedemanden vil kunne bistå dig i mange af opgaverne, men du kan også udføre dem selv. Du kan læse mere om begravelseshandlingen her.

4. Valg af gravsted

Som noget af det sidste inden begravelseshandlingen udspiller sig, skal du vælge gravsted. Dette er ikke nødvendigt, hvis familien i forvejen ejer et. Hvis du skal vælge et gravsted, bør du være bevidst om:

  1. Hvilken type gravsted, du skal bruge
  2. Fredningstid og vedligeholdelse
  3. Prisen for erhvervelse af gravsted

Du kan læse mere om valg af gravsted her.

Ring og få anbefalet en godkendt bedemand

Phone71 71 11 00
Spinner

Se hvem der synes godt om os

Alzheimersforeningen Hjerneskadeforeningen Parkinsonforeningen Min Advokat