Hvordan tager man afsked med de døde i islam?

Hvordan tager man afsked med de døde i islam?

Begravelser i den muslimske tro skal helst ske inden for 24 timer, efter døden er indtruffet, og helst i særligt indviet jord. Men hvordan foregår muslimske begravelser så i Danmark? Hvilke regler og normer er der for begravelser i den islamiske tro? 

Den traditionelle islamiske begravelse

En muslimsk begravelse skal som skrevet, helst foregå inden for det første døgn efter dødsfaldet, og det er ikke tilladt for muslimer at blive kremeret. Kremering er en stor synd i islam, da man tror på at et dødt menneske mærker og føler den samme smerte, som et levende menneske gør. Som udgangspunkt må muslimer heller ikke begraves i kiste, da afdøde skal kunne sidde oprejst når englene kommer for at forhøre sig om afdødes tro. Denne fase kalder man i islam for “grav livet”, som er den sidste fase inden dommedag. 

Afdødes krop bliver typisk badet af familiens voksne medlemmer af samme køn, og herefter svøbes kroppen i stykker af hvide klæder. Den højre kind lægges nedad mod jorden, og ansigtet peges i retning mod Mekka. Begravelsesbønnen "Ṣalāt al-Janāzah" bliver bedt, og ved nogle ceremonier fremsiges Koranens Sura 20, vers 56, som minder om den kristne formulering ved jordpåkaldelse - ”Fra denne jord skabte Vi jer, og til den skal I vende tilbage, og Vi skal frembringe jer af den endnu en gang.”

Efter at liget er lagt i graven og jorden er hældt over, beder alle deltagerne ved begravelsen sammen med imamen, en bøn om tilgivelse for afdøde. Imamen kommer derefter med en opremsning af alle dem som afdøde skylder noget til. Den der måtte have krav på noget tilgiver herefter den døde, ellers garanterer en anden for at de nok skal betale hvad afdøde skylder. 

Traditionelt set deltager kvinder ikke i selve begravelsen, men praksis omkring dette varierer. De pårørende sender normalt heller ikke blomster, gaver eller kort til afdøde eller familie. Man må heller ikke skrige eller græde højt, men derimod kun vise sin medfølelse til de berørte, under det man kalder “sørgeperioden”. 

Muslimer sørger over afdøde i tre dage

Koranen taler ikke om sorg i forbindelse med dødsfald, men i den islamiske tradition kan man finde udsagn om den sørgende periode, som indfinder sig efter en kær er gået bort. I hadith-samlingerne bliver der taget afstand fra, at man ved dødsfald sender bud efter specielle grædekoner der har til opgave at græde over en afdød person, som ellers er kutyme i andre kulturer. 

Ifølge al-Bukhari, som er en hadith-samling af den muslimske lærd Imam al-Bukhari, må der ikke sørges over en afdød i mere end tre døgn. Det er dog et andet tilfælde hvis afdøde er ens ægtefælle. En enke må og skal sørge over sin afdøde mand i fire måneder og ti dage, den samme periode som betegner enkens “venteperiode”, altså den tid der skal gå før nyt ægteskab må indgås. 

Livet efter døden

I islamisk lære og blandt muslimer er der en stærk tro på livet efter døden. Men hvad kommer efter døden ifølge den islamiske tro? Døden er faktisk en “glædelig nyhed” for den troende, da man i den muslimske tro, mener at mennesket er skabt for at eksistere for evigt i forskellige tilstande og forskellige verdener. I denne verden og tilstand er mennesket befængt med smerte og sygdom. Mennesket er blevet givet et metafysisk slør, og evnen til at reflektere over tilværelsen er tilsløret. Når døden indtræffer, vil dette slør blive fjernet, og her vil man møde lys og lettelse. Døden markerer blot en overgang fra én eksistens til en anden, og er af den grund ikke et tabu for muslimer, men et emne man tænker over og finder trøst i. 

Ifølge islam er det Skaberen som har bestemt, hvornår hvert et menneske skal dø. Livet efter døden er en tilstand påvirket af, hvordan man har valgt at leve dette liv. Mennesket er i islamisk forstand skabt for at tilbede Skaberen, så det er også den eneste måde hvorpå, at den troende kan finde fred - ved ihukommelsen og i mødet med Skaberen.

Efterlivet repræsenterer for muslimer det gode, det evige, ubeskrivelig lyksalighed og løftet fra Skaberen om ophøjetheden. Muslimer er blot ved vished om, at Skaberen altid holder hvad han lover, og gør dette med ufejlbarlig retfærdighed og nåde. Det Skaberen har lovet i henhold til Koranen, er et sted fyldt med fred og godhed, for dem der handler godt og retfærdigt i denne verden.

Hvor bliver muslimer i Danmark begravet? 

Siden 1996 har herboende muslimer haft muligheden for at blive begravet på danske kirkegårde efter muslimsk tradition. Dette år ændrede kirkeministeriet lovgivningen om søgning af dispensation, så det herefter har været muligt at kunne opfylde særlige begravelsesønsker fra et andet trossamfund, hvis den pågældende kirkegårdsbestyrelse har ville indfrie det. 

Det er blandt andet muligt at søge om dispensation til at begrave afdøde uden kiste, men ministeriet har modtager kun få ansøgning. En af årsagerne til dette er at der hvert år flyves flere hundrede herboende muslimer til deres hjemland for at blive begravet der i stedet for i Danmark. 

Den muslimske gravplads i Brøndby er det første muslimske begravelsessted i Danmark, der ikke ligger i tilknytning til en kristen kirkegård. Gravpladsen har kapacitet til et sted mellem 6000-8000 muslimske grave, hvilket skulle kunne dække behovet 60 år frem i tiden. Pladsen blev indviet den 22. september 2016 ned deltagelse af daværende kirkeminister Bertel Haarder og integrationsminister Rikke Hvilshøj. Indvielsen af gravpladsen blev af formand for Dansk Islamisk Begravelsesfond, Kasem Ahmad, kaldt for den vigtigste historiske begivenhed i Danmark. 

Ring og få anbefalet en godkendt bedemand

Spinner

Se hvem der synes godt om os

Alzheimersforeningen Børn, unge & sorg Hjerneskadeforeningen Parkinsonforeningen Danmarks lungeforening