Spar tid og penge med SmartGuiden!

Tale til begravelsen - sådan skriver du en mindetale

Forfatter: Anna Faurholm Tale til begravelsen - sådan skriver du en mindetale

Ligesom præsten, kan familie, venner og bekendte også holde en mindetale. Mindetalen følger ikke nogen bestem form eller struktur, men vi vil alligevel give et par råd med på vejen, som du kan bruge, hvis du vil skrive en tale.

Mindetalen bruges til at fortælle andre pårørende om afdødes liv og person, og hvilke aftryk afdøde har efterladt sig. De andre pårørende skal gerne sidde tilbage med en fornemmelse af, hvilket menneske, afdøde var. Man kan godt nævne afdødes komplicerede liv, men det skal helst være for at sige noget positivt med det.

Der er ingen regler for hvor lang en mindetale skal være. Husk, at det ikke er en konkurrence i at skrive den længst mulige tale. Det er det du siger, som betyder noget – og det er helt almindeligt at man læser op. Det er svært at huske en tale udenad – især når man ikke er på toppen.

En mindetale består af 3 elementer: en indledning, en midte og en afslutning. Det er vores erfaring, at det er bedst at begynde med midten, dernæst skrive afslutningen og til sidst indledningen – men der er ikke nogle faste regler for, hvordan man gør.

 

Talens midte: Beskriv afdødes kvaliteter

Talens midte indeholder typisk tekst om afdødes positive kvaliteter. Stil dig selv spørgsmålene: hvilke kvaliteter besad afdøde? Og hvorfor var disse vigtige og for hvem? Start med at skrive nogle få stikord, fx.

”Bodil passede godt på naturen. Det er vigtigt fordi: hver dag ødelægger vi planeten på grund af forurening.”

Som du måske kan se, fremgår det, at vi har mistet en naturglad (kvalitet) person. Mere inddirekte fremgår det, at naturglæde var vigtig, fordi det kan være med til at mindske forureningen af miljøet.

Skriv din egen liste med de kvaliteter afdøde havde, og beskriv hvorfor det er vigtig at have disse kvaliteter i livet.

Når du er færdig med listen, kan du udvælge dem, du synes er bedst, og udbygge dem. Vi kunne fx gøre sætningerne mere levende ved at fortælle en historie, der illustrerer, hvad vi mener:

”Bodil var glad for naturen. Hun vidste godt selv, at hun var mere ekstrem end mig, så hun lavede ofte sjov med det, og svarede ofte ”naturligvis” i stedet for ”ja”, når jeg spurgte hende om noget. Men det er smukt, at nogen kæmper for naturen. Hver dag ødelægger vi planeten på grund af forurening, og alligevel smider vi ting på gaden. Det gjorde Bodil aldrig. Hun samlede andres skrald op og smed det i skraldespanden. En dag spurgte jeg hende undrende: ”samler du virkelig skrald op?”. ”Naturligvis”, svarede hun med et glimt i øjet.”

I dette tekststykke fik vi fortalt en historie om Bodil, der illustrerede, hvordan hun var glad for naturen – at hun var ekstrem, men havde selvironi. Du skal have 2 ting in mente, når du udbygger dine sætninger:

  1. Du skal sikre at andre forstår hvad du mener, fx ved at illusterere med en historie.
  2. Du skal skrive levende. Brug fx metaforer, retoriske spørgsmål, beskrivende ord eller varierende sætningslængde.

 

Talens afslutning: Gå efter en opløftende afslutning, der inspirerer

Det er vores erfaring, at talen altid kan afsluttes ved først at nævne et problem, hvorefter du giver de lyttende en løsning på problemet. Dermed kan du efterlade de lyttende med en konstruktiv og inspirerende måde at gribe sorgen an på. Det kan lyde abstrakt, men vi vil forsøge at illustrere det her:

”Selvom døden er naturlig, har jeg altid fundet den skræmmende. Da jeg var lille var min største frygt at miste nogen, jeg holder af. Jeg ville være bange for, at jeg ikke fik sagt alt, jeg ville. Den dag i dag, er jeg stadigvæk ikke sikker på, at jeg fik sagt alt. Men jeg er sikkert ikke den eneste, der har det sådan.

Men jeg har sluttet fred med døden: Da jeg så mor for sidste gang på Hospitalet, lå hun der, helt fredfyldt. Jeg er sikker på, at hun har det godt, hvor hun er nu. Jeg har set det med mine egne øjne. Jeg tror altid der vil være ting, vi ikke får sagt, for vi ved jo ikke, hvornår livet slutter. Og selvom vi ikke kan tale med Bodil, så kan vi tale om hende. Tale om de ting hun har opnået. Tale om de sjove ting, hun har gjort. Tale for at holde minderne i live.”

Første afsnit beskriver et problem (døden er skræmmende), og andet afsnit beskriver en løsning (jeg har sluttet fred med døden). Når du holder talen, kan du holde flere pauser mod slutningen samtidig med, at du gradvis ligger mere og mere tryk på det, du siger - for at indikere at talen lakker mod enden. Eksempelvis:

”(...) Tale om du ting hun har opnået. (pause) Tale om de sjove ting hun har gjort. (pause) Tale for at holde minderne (i live) i live.”.

Du kan selv eksperimentere med, hvornår du vil indlægge pauser, så det lyder naturligt. Hvis ikke du selv kan høre det, så spørg om nogen vil høre dig læse talen op.

 

Talens indledning: Brug afslutningen som springbræt

Fordelen ved at skrive afslutningen først er, at du kan bruge denne til at indlede talen med. Du kunne fx indlede talen med en version af løsningen:

”Vi har alle sammen mange minder om Bodil, og disse minder skal vi hjælpe hinanden med at holde i live.”

Ved at benytte elementer fra afsluttingen, får du bundet talen sammen, så den virker hel. Derudover vil de lyttende føle en vis genkendelse, når du læser afslutningen op. De vil ubevidst tænke ”det har jeg hørt før, nu er vi tilbage, hvor vi startede.”

Indledningen kan desuden indeholde andre elementer. Det er normalt, at man antyder eller direkte fortæller, hvilken relation man havde til afdøde. Det gør, at de lyttende forstår hvem du er, og hvilken betydning, det du siger har. Du kan også nævne, hvad temaet er og hvad formålet er med talen, fx.

”Vi har alle sammen mange minder om mor, og disse minder skal vi hjælpe hinanden med at holde i live. Jeg vil gerne tale om nogen af mine minder. Nogen af dem kender I sikkert i forvejen, andre vil være nye for jer.”

Her får vi nævnt løsningen fra afslutningen, at taleren er datter af afdøde og at formålet med talen er, at dele ud af talerens minder og holde dem i live. Samtidig indleder vi talen med at nævne temaet, som her er ”minder”. Hvis du vælger et tema, som kan være abstrakt at forstå, kan det være en god idé at forklare hvad du mener, fx ved at give et eksempel eller fortælle en historie.

 

Bind det hele sammen

Når du har skrevet indledningen, midten og afslutningen, skal du binde det hele sammen. Målet er at få talen til at flyde bedre. Altså skal det lyde naturligt, når du skifter fra et emne til et andet. En måde at få det til at flyde bedre på er, hvis du bruger det, du lige har talt om, som et sprængbræt til det næste du skal tale om. Her er et eksempel på, hvordan vi kunne gå fra indledningen til midten:

”Vi har alle sammen mange minder om mor, og disse minder skal vi hjælpe hinanden med at holde i live. Jeg vil gerne tale om nogen af mine minder. Nogen af dem kender I sikkert i forvejen, andre vil være nye for jer.

Bodil elskede selv at tale om gamle dage. Ikke fordi hun ikke tænkte fremad, for det gjorde hun. Men hun brugte meget tid hos sin veninde Birthe - og der sad de så hele dagen og drak kaffe og læste ugeblade, mens de udvekslede historier. Men hun tilbragte også meget tid med os børn. Rigtig meget endda. Jonna, Johannes og Astrid. Det er lige før jeg tror, at vi har brugt flere timer i skoven end i skolen.

For mor var glad for naturen. Hun vidste godt selv, at hun var mere ekstrem end mig, så hun lavede ofte sjov med det, og svarede typisk ”naturligvis” i stedet for ”ja” når jeg spurgte om hende om noget...”

Fordi første afsnit handler om minder, er det naturligt at begynde næste afsnit med, at Bodil elskede at tale om gamle dage. ”Minder” og ”gamle dage” er nemlig nært beslægtede. Prøv selv at se, om du kan finde de to beslægtede ord, der kæder 2. og 3. afsnit sammen i teksten ovenfor. Nedenfor har vi samlet talen, så du kan se, hvordan elementerne tager sig ud, når talen er sat sammen:

”Vi har alle sammen mange minder om mor og disse minder skal vi hjælpe hinanden med at holde i live. Jeg vil gerne tale om nogle af mine minder. Nogle af dem kender I sikkert i forvejen, andre vil være nye for jer.

Bodil elskede selv at tale om gamle dage. Ikke fordi hun ikke tænkte fremad, for det gjorde hun. Men hun brugte meget tid hos sin veninde Birthe - og der sad de så hele dagen og drak kaffe og læste ugeblade, mens de udvekslede historier. Men hun tilbragte også meget tid med os børn. Rigtig meget endda. Jonna, Johannes og Astrid. Det er lige før jeg tror, at vi har brugt flere timer i skoven end i skolen.

For mor var glad for naturen. Hun vidste godt selv, at hun var mere ekstrem end mig, så hun lavede ofte sjov med det, og svarede typisk ”naturligvis” i stedet for ”ja”, når jeg stillede hende et spørgsmål. Men det er smukt, at nogen kæmper for naturen. Hver dag ødelægger vi planeten på grund af forurening, og alligevel smider vi ting på gaden. Det gjorde Bodil aldrig. Hun samlede andres skrald op og smed det i skraldespanden. En dag spurgte jeg hende undrende: ”samler du virkelig skrald op?”. ”Naturligvis”, svarede hun med et glimt i øjet.

Selvom døden er naturlig, har jeg altid fundet den skræmmende. Da jeg var lille var min største frygt at miste nogen, jeg holder af. Jeg ville være bange for, at jeg ikke fik sagt, alt jeg ville. Den dag i dag, er jeg stadigvæk ikke sikker på, at jeg fik sagt alt jeg ville. Jeg er sikkert ikke den eneste, der har det sådan.

Men jeg har sluttet fred med døden: Da jeg så mor for sidste gang på Hospitalet, lå hun der, helt fredfyldt. Jeg er sikker på, at hun har det godt, hvor hun er nu. Jeg har set det med mine egne øjne. Jeg tror altid der vil være ting, vi ikke får sagt, for vi ved jo ikke, hvornår livet slutter. Og selvom vi ikke kan tale med Bodil, så kan vi tale om hende. Tale om de ting hun har opnået. Tale om de sjove ting, hun har gjort. Tale for at holde minderne i live.”

Nu er det din tur, til at tage arbejdshandskerne på. Skriv din tale ned på papir, og øv den et par gange – ikke så du nødvendigvis kan den uden ad, men så du er familiær med den. Skriv teksten som du ville sige det, og ikke som du ville skrive det – så bliver det meget lettere at læse op og improvisere. Læs gerne op fra papiret, når du holder talen, det er faktisk ret almindeligt at gøre.

Det kan være svært at skrive en tale. Men husk så på, at en tale ikke følger en bestemt struktur. Det vi har præsenteret her, er udelukkende for at inspirere dig. Hvis du synes det er en for stor mundfuld at skulle skrive en tale, så skriv den på din egen måde – for det er ikke strukturen, men det du siger, der betyder noget.

Fortæl din historie til begravelsesguiden.dk

Del din viden om død og sygdom ved at sende os en artikel. Du kan være fagmand, alvorlig syg, pårørende eller andet. Alle vinkler og historier kan være relevante. Send din historie og vi vil kontakte dig, inden den publiceres.

Fortæl din historie til begravelsesguiden.dk

Del din viden om død og sygdom ved at sende os en artikel. Du kan være fagmand, alvorlig syg, pårørende eller andet. Alle vinkler og historier kan være relevante. Send din historie og vi vil kontakte dig, inden den publiceres.

Begravelsesguiden.dk | Dodsannoncer.dk | Google