Dødsannoncer - hvad er det?

Forfatter: Thomas Bolbroe, Begravelsesguiden 2017 Dødsannoncer - hvad er det?

I denne artikel vil du blive introduceret til dødsannoncer, deres udvikling gennem tiden, samt få svar på de oftest stillede spørgsmål omkring disse.

Hvad er en dødsannonce?

Når man mister en man har kært, er det normal kutyme at informere omverden om at denne er gået bort. Dette gøres traditionelt via en annonce i en avis – en såkaldt dødsannonce. Det er ofte familien eller pårørende til afdøde der skriver annoncen.

En dødsannonce kan både indrykkes før og efter bisættelsen eller begravelsen af en person, alt afhængigt af hvorvidt de pårørende ønsker at gøre omverden opmærksom på dato og tidspunkt for afholdelsen.

Dødsannoncer gennem tiden

I 1770’erne kom de første dødsannoncer frem. Dengang var det dog langt fra alle der havde midlerne eller høj nok status til at komme i avisen. Dengang var det oftest en bydemand der bekendtgjorde dødsfaldene. Navnet bydemand er det der senere er blevet til bedemand.

I starten af 1900-tallet blev dødsannoncer ofte brugt som en bekendtgørelse over for venner og familie om en persons død og hvornår begravelsen skulle finde sted. I disse dødsannoncer kunne man læse datoen for dødsdagen, afdødes navn samt dennes stilling.

I 1950’erne kom der et skift. Det blev mere udbredt at annoncer dødsannoncen efter begravelsen eller bisættelsen havde fundet sted. Det var også i denne periode at anvendelsen af ordet ’død’ blev erstattet med vendinger som ’er gået bort’ eller ’er stille sovet ind’. I denne periode blev det også mere normalt at det var offentlige institutioner, såsom sygehuse eller plejehjem der tog vare på den døende, fremfor familien.

I 1980’erne blev det almindeligt at skrive afdødes fødselsdato i annoncen. Senere i 1990’erne startede man med at bruger symboler, samt at fremhæve afdødes navn med fed skrift . I denne periode begyndte flere også at skrive små vers eller digte ind i dødsannoncerne.

I takt med teknologiens fremgang samt internettets udbredelse, er det i dag ikke kun muligt at indrykke dødsannoncen i avisen, men også at få den på internettet. Udover dette har dødsannoncer ikke udviklet sig særlig meget siden 1990’erne.

Hvad må der stå i en dødsannonce og hvad koster det?

Retningslinjerne for hvad der må stå i en dødsannonce samt dennes opsætning, udarbejdes af de forskellige aviser. Det er derfor meget forskelligt fra avis til avis, hvad der tillades. Dødsannoncens udformning varierer ligeledes også fra avis til avis, da de følger avisens øvrige typografi.

Oftest indrykkes døsannoncer via et serviceorgan – såsom en bedemand eller Begravelsesguiden[1]. Disse hjælper pårørende med af få annoncerne opsat og retter dem igennem.

Prisen på en dødsannonce varierer alt efter annoncens størrelse – ligesom med de øvrige annoncer. Ligeledes koster det typisk også ekstra at få symboler, såsom et kors, en fugl eller et hjerte med i annoncen. De fleste aviser har også weekendtakster og farvetillæg (hvis man eksempelvis ønsker et rødt hjerte).

Har du yderligere spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Begravelsesguiden på telefon: 71 71 71 17

[1] https://www.dodsannoncer.dk/

Fortæl din historie til begravelsesguiden.dk

Del din viden om død og sygdom ved at sende os en artikel. Du kan være fagmand, alvorlig syg, pårørende eller andet. Alle vinkler og historier kan være relevante. Send din historie og vi vil kontakte dig, inden den publiceres.

Fortæl din historie til begravelsesguiden.dk

Del din viden om død og sygdom ved at sende os en artikel. Du kan være fagmand, alvorlig syg, pårørende eller andet. Alle vinkler og historier kan være relevante. Send din historie og vi vil kontakte dig, inden den publiceres.

Begravelsesguiden.dk | Dodsannoncer.dk | Google